Den 22. juni blev profiloplysninger på 700 millioner LinkedIn-brugere sat til salg på et undergrundsforum.
Det samme skete den 6. april for 500 millioner LinkedIn-brugere. De eksponerede data indeholdt profil-informationer som e-mail adresser, jobbeskrivelser, sociale medie-profiler, profil-links og telefonnumre.
Den 3. april blev telefonnumre og tilhørende profiloplysninger på mere end 530 millioner Facebook-brugere lækket online. Lækket inkluderede geolokations-oplysninger og telefonnumre, inklusiv Marc Zuckerbergs.
Hvad skete der?
I alle tre tilfælde brugte aktørerne den samme metode, web scraping: Automatiserede værktøjer høster alle informationerne fra brugerprofiler ved at misbruge forskellige API’er, der er gjort tilgængelige af platformene. De forsøgte at hente meget mere ned, end hvad der typisk er tilgængeligt uden særlige privilegier, såsom privilegier givet til en bruger der er forbundet til ofret, som en ven på Facebook eller en forbindelse på LinkedIn.
Det er vigtigt at notere, at tjenesterne ikke blev “hacket”, i hvert fald ikke i den forstand som vi efterhånden kender ordet. Ingen databaser blev stjålet, og ingen interne dele af platformene blev eksponeret. Ingen kodeord blev stjålet. Men enhver information, der kunne blive delt, blev indsamlet i processen – inklusiv data, som brugere troede kun nære venner kunne se, som mailadresser og telefonnumre.
Hvad kan man selv gøre ved det?
Hændelserne fremhæver to pointer, det er værd at forstå og huske på, fortæller Alex “Jay” Balan, direktør for Security Research hos cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender:
“For det første, så bliver de oplysninger, du slår op på en online profil, offentligt tilgængelige i det øjeblik, du giver informationen væk. Det er blevet bevist gentagne gange, at privatlivsindstillinger ikke altid virker. Det problem bliver forstærket af den massive størrelse på vores ‘private cirkel’ af forbindelser og venner på de her platforme.”
Balan fortsætter i pressemeddelelsen: “Undersøg, hvor mange mennesker du har i din ‘private cirkel’. Telefonnumre, mailadresser, CPR-numre og hjemmeadresser er datapunkter, som vi konstant er tvunget til at dele med et stigende antal mennesker og organisationer. Det er kun et spørgsmål om tid, før de bliver eksponeret offentligt. Mere end nogensinde før er det essentielt at vide, hvornår det sker.”
For det andet, så vær opmærksom på den evigt voksende mængde af data, der er om dig på nettet, forklarer Balan: “Alle relevante informationer om dig kan, og er sandsynligvis allerede, tilføjet til en fil med dit navn på.”
Den information kan senere bruges til:
- Identitetstyveri – købe ting, tage lån eller gøre skade på dig og dine nærmeste ved at udføre illegale handlinger i dit navn.
- Sælge dine data til annoncørnetværk, der er mindre legitime, end dem du allerede er villig til at dele dem med.
- Stalking og vold i hjemmet. Det er et ubehageligt scenarie, men det sker desværre.
“Undersøg dit digitale fodaftryk, og lær om en ondsindet aktør kan udføre nogle af tingene herover, eller gud forbyde det, dem alle sammen. Selvom LinkedIn og Facebook kunne have gjort et bedre stykke arbejde med at stoppe scraping bots, så bliver der eksponeret sårbarheder i systemer hver eneste dag. Selv når platformene er hurtige til at patche de huller, som hackerne har fundet, så er det også vores job, som brugere og medlemmer af det digitale fællesskab, at være opmærksomme på, hvilke informationer det er, vi velvilligt eksponerer, og hvordan de kan bruges imod os,” afslutter Balan.
Kilde / Foto: Bitdefender