Forståelse af DDoS-angreb
Den første form for cyberkriminalitet vi vil dykke ned i er DDoS-angreb. DDoS står for Distributed Denial of Service, hvilket i praksis betyder, at hackerangrebet overbelaster et netværk eller en server med datatrafik, således at det bliver umuligt for legitime brugere at få adgang. Dette kan have ødelæggende konsekvenser for virksomheder, der er afhængige af online tilstedeværelse og service.
DDoS-angreb har været en del af cyberkriminalitetslandskabet siden slutningen af 90’erne. Det mest kendte tidlige eksempel er angrebet på Yahoo i år 2000, hvor selskabets hjemmeside blev udsat for et massivt DDoS-angreb, der gjorde den utilgængelig i flere timer. Siden da er metoderne blevet mere avancerede og skadelige.
For at beskytte sig mod DDoS-angreb kræver det en høj grad af trusselsbevidsthed og god netværkssikkerhed. Det inkluderer løbende overvågning af trafikmønstre og investering i software og hardware-løsninger designet til at opdage og neutralisere disse angreb.
Phishing-angreb: En skjult trussel
Phishing-angreb udgør en anden stor trussel indenfor cyberkriminalitet. Ved phishing forsøger hackere at lokke personlige oplysninger ud af intetanende brugere, typisk gennem falske e-mails eller websteder, der ligner legitime virksomheder eller tjenester. Disse oplysninger kan derefter bruges til identitetstyveri, computersvindel og andre former for IT-kriminalitet.
Phishing-angreb har eksisteret i forskellige former siden internettets tidlige dage. Et tidligt eksempel på et phishing-angreb var AOL-svindelen i midten af 90’erne, hvor hackere sendte falske e-mails til AOL-brugere og bad om login-oplysninger under påskud af at løse tekniske problemer.
Cybersikkerhed mod phishing kræver en kombination af tekniske forsvarsmekanismer som antivirussoftware og firewall-beskyttelse samt uddannelse af brugere for at hjælpe dem med at genkende og undgå disse angreb.
Malware: Den skjulte fjende
Malware er en samlet betegnelse for skadelig software designet til at infiltrere og skade computere uden brugerens samtykke. Dette inkluderer virusser, trojanske heste, spyware og ransomware. Ransomware er en særlig ondsindet form for malware, der låser brugerens filer eller systemer og kræver løsesum for at give adgang igen.
Historien om malware går helt tilbage til 1980’erne med udviklingen af den første computerorm kaldet “Elk Cloner”. Siden da har malware udviklet sig dramatisk både i form af kompleksitet og skadelighed.
For at beskytte sig mod malware kræver det en robust IT-sikkerhed, der inkluderer regelmæssige softwareopdateringer, brug af antivirussoftware og uddannelse af brugere om sikre onlinevaner.
Virksomhedscase: Maersk og NotPetya angrebet
Et realt eksempel på virksomhedens kamp med cyberkriminalitet er Mærsk-gruppen, verdens største containerfragtselskab. I juni 2017 blev Mærsk ramt af NotPetya ransomware-angreb, der forårsagede massive forstyrrelser i virksomhedens globale forsyningskæde.
NotPetya malwaren inficerede virksomhedens IT-systemer, krypterede data og krævede løsesum for at dekryptere dem igen. Dette førte til omfattende driftsstop og tabte indtægter anslået til omkring 300 millioner dollars.
Mærsk’s oplevelse understreger vigtigheden af robust cybersikkerhed og trusselsbevidsthed i en stadig mere digital verden. Det viser også behovet for effektive beredskabsplaner til at reagere på cyberangreb.